2. oktober 2017

Vi sender flygtningebørn i skole

Vi vil i skole!

En ny revolutionerende kanal fra SAT-7 skal sikre, at tusindvis af flygtningebørn i Mellemøsten og Nordafrika kan modtage undervisning i arabisk, engelsk og matematik – og det kan give børnene en chance til
Mere end 13 millioner børn og unge i Mellemøsten og Nordafrika modtager slet ingen undervisning. I alt 4,5 millioner børn i Syrien og Irak kan ikke komme i skole i disse år, fordi skolesystemet i bogstaveligste forstand er bombet i stumper og stykker. Men takket være visionære medarbejdere og gavmilde givere er der netop gået en ny tv-kanal i luften, SAT-7 ACADEMY, der sender undervisning direkte ind i flygtningelejrene og ud til de mange tusinde børn hver eneste dag. For netop det at komme i skole er en kæmpe drøm for de mange flygtningebørn. SAT-7 giver børnene en mulighed for at vokse op og forme et mere rummeligt, kreativt og demokratisk samfund.
Uddannelse er en vigtig brik i at forhindre radikalisering af unge i konfliktramte områder.SE VIDEOKLIP HER:“Det er selvfølgelig ikke alle steder i Mellemøsten og Nordafrika, der har mulighed for at modtage SAT-7’s udsendelser. Det kræver en parabol og elektricitet. Men jeg lover, at tv’et kører hos mange flygtninge i Syrien, Irak, Jordan og Libanon – jeg har selv været vidne til det i Jordan – og både kristne og muslimer er begejstrede for SAT-7’s børneflade”, udtaler Bibelselskabets internationale chef, Synne Garff.“Uddannelse er en vigtig brik i at forhindre radikalisering af unge i konfliktramte områder, og jeg er imponeret og taknemmelig over holdet bag Min Skole.”“Man kan blive overrasket over, hvor begejstrede børn er for at lære, og hvad de formår at tilegne sig af viden, hvis bare de får muligheden. Børnene får nu chancen for at suge til sig, så de er mere klar til at genoptage et normalt liv, når freden engang sænker sig. For det gør den jo på et tidspunkt.”SAT-7’s programmer er gratis tilgængeligt for enhver seer med adgang til et fjernsyn og parabol. Med mere end 50 millioner husstande i Mellemøsten og Nordafrika, med satellitadgang, kan SAT-7 ACADEMY ændre livet for millioner af børn.